døre åbner sig.

Nu har jeg fået to kontakter på plads, mandag skal jeg besøge en producent af tilbehør til Kimonoer. Det bliver så spændende også at høre om betydningen af disse ting.
Det andet er et stort firma som laver kimonoer mest vævede. Det bliver også så spændende. Det er to kontakter som vores ambassadør i Tokyo Carsten Damgaard har formidlet kontakten til, så tak for det Carsten.
I har jo nok alle læst om at Bornholm nu kan købes hos MUJI conceptstore (mener jeg) i Tokyo også på grund af Carsten. Det er jo bare så herligt.  

Idag gik min tur nord på langs med bjergene som jeg kan se på fra mit vindue. Jeg havde besluttet mig at besøge Kyoto Handicraft Center.

Det som var helt forunderligt og uforudsigeligt var at turen derhen ca 3/4 times gang eller 10 min i bus, endte med at skabe lidt kontakt til en til trykker og jeg så mange spændende andre ting.  Det er gå er mig en stor glæde, en kigger ind ad små gyder, en kigger på tage eller andre bygningsdele, som kan være så smukke her. Mange tage er fantastiske, så kommer der et lille tempel, så er der et super byhus som helt kan ligne et lille tempel. og......

jeg  kigger jo også på butikker.
Fangsten idag! En ny trykker/designer, det var kun hans far som var der. Han fortalte at de trykte disse stykker stof helt firkantede og så blev de bundet til de fineste tasker. Det er en teknik som hedder  Furoshiki, de kan noget de forunderlige japanere. Det må vi prøve med nogle af vores stoffer.
Så var der en lille fin butik kun med ting lavet af det smukkeste pair.

Så så jeg et sted, hvor jeg måske kan bo på, næste gang jeg kommer til byen...
Næste gang jeg går forbi så vil jeg kigger derind og se hvad det er. prisen er i alle tilfælde god.

En lille butik hvor to ældre kvinder sad og syede kimonoer. En butik med de skønneste lærredstasker, og lidt længere fremme kunne jeg se ind i syværkstedet hvor der var fire mænd ved symaskinerne.

Er det ikke bare helt vildt forunderligt.

Kyoto er min.

30 oktober.
Byen er dejlig, jeg er flyttet ind på mit nye hotel i Gion. Bydelen med de gamle huse og geisher kvarter. De gamle huse, så smukke og hemmelighedsfulde.
Mit værelse på 7. sal med udsigt til bjergene og templer lige overfor. Jeg er over byens larm, her er lyst og rart. Værelset har alt det, som jeg har brug for. Jeg er tilfreds.
På min bytur idag besøgte jeg først "min" Tempel have lige overfor, så jeg kunne se hvor mine morgenture skulle gå hen. På min videre tur kom jeg forbi et værksted, hvor en ældre japaner havde sit atelier. Han malede på stof, og lavede fint tøj, hans motiver malede han på bestillinger til vægge og meget til udsmykninger. Det var spændende at hilse på ham og se ham i gang med en stor skærm.

Tekstil designeren som her sammen med sine medarbejder er ved at lave en stor foldeskærm, jeg må hen og se om et par dage hvor langt han er kommet.  

Der findes guider, men meget er kun på japansk, men jeg fandt en annonce på en speciel sushi sted med en speciel omsorgsfuld kok. Jeg fandt også frem til stedet. Glad var jeg, da jeg gik gennem de tre stykker stof, som mange steder hænger for døren i de japanske restauranter og butikker. Jeg fik forklaret, at jeg skulle have det med mig hjem. Jeg stod og så  ham lave det til mig,  så gik jeg afsted med min lille bentobox.

Her se I min lille fine sushi restaurant, hvor han laver det mens man sidder og spiser eller venter. Der sad et ældre japansk ægtepar da jeg kom og nød deres sushi, kunne jeg se på deres ansigter. Kokken satte det på den høje hylde lige foran dem. Det bliver vist en af mine faste steder, Jørgen var ikke så glad for sushi, så nu kan jeg spise på livet løs. De var sidst på eftermiddagen jeg hentede, og derfor tror jeg ikke der var så mange. 

         Her er mange søde kimono klædte piger i gade billedet. Gad vide hvor de er på vej hen.  

Smukke, søde og meget smilende piger på vej....... 

Selv en hejre kan finde her ind i byen. Den var levende. 

Øen i søen og templet

Den 28. november tog vi igen toget, denne gang øst på.  Vi skulle frem til den 3. største sø i Japan. Biwa-søen og her ligger den lille ø Chikubushima med Chikubu-shima templet.

Vi havde læst om det i bogen som Kirsten og Henrik lige nåede at fortælle os om, inden vi rejste, en ny udgivelse af Palle Kjærulff-Schmidt: Lidt dybere ind i Japan. Kyoto forunderlige poesi.  

Vi er begge glade for bogen.

Jørgens ynglingsplads, hvis den var optaget og det skete, så står  han bare op med næsen flad mod ruden. 

Som I alle ved elsker Jørgen at køre i tog, og her kunne han faktisk sidde på føresædet næsten......

Toget kørte os til byen Nagahama. Herfra skulle vi sejle ud til øen.

Dejligt at komme ud i al det grønne, som man ikke ser meget af. når man køre gennem landet, som næsten er en hel stor by. Men her ude på den lille ø, var der få mennesker og vi fik set og nydt det i fulde drag. Dette var Jørgens sidste dag i Japan. 

På vej ind i havnen på øen i søen. 

Der var flere templer på øen og flere lå meget højt, en rolig, stille og fredfyldt ø. Her oplevede vi også buddhistisk bøn.  

Dejligt at se så harmonisk byggeskik. 

Hjemme igen pakkede vi vore kufferter og vi tog så til mit nye hotel i Gion distriktet med alle mine pakkenilliker. Det var en dejlig oplevelse for os begge at se hvor jeg skulle tilbringe de næste 3 uger.  skønt bydel med gamle huse og mange kimono klædte kvinder gå rundt, på vej til arbejde. Jeg var glad for at se, hvor jeg skulle tilbringe de næste 3 uger.

Dejlige smagsprøver og de to unge bartendere.  

Den 18 årige var nu bedst. 

Jørgen og jeg fandt en god bar i området, efter vi havde set kvarteret an. Her skulle vi have os en whisky. To unge meget søde bartendere gav os smagsprøver på 5 forskellige japanske whiskyer og så kunne vi beslutte hvilken vi havde lyst, vi fik en god snak om whiskyer med dem. Bare så sødt og dejligt.     

Vi gik til bage til den sidste nat på vores hotel og Jørgens afgang kl. 6:30 næste morgen.

Østers, rådyr og Toriiport og Itsukushima Tempel.

Vi forsatte vores  Hiroshima dag med at tage en båd ud gennem Hiroshimas havn, en meget fin tur. Vi skulle ud til øen Miyajima.
Her ville vi at se Itsukushima templet men ikke mindst den store Toriiport som står ude i vandet.
Hele templet som består af 20 huse, bygget ude i havet og bundet sammen af gangbroer malet i den skønneste rødeorange japanske farve. Stort, flot og imponerende.
I gaderne var der så mange rådyr, som gik frit omkring, som gerne ville have mad rester og kæles med.

Det hele så fantasisk men her var der for mange turister . 

Jørgen og en god steg. Jægeren kom frem i Jørgen. 

Hele dagen grillede han Østers. 

De første to grillede østers. 

Dog for mange turister, men midt i det hele opdager vi, at man kan købe stegte østers, som bliver lavet på stedet. Det var jo en glædelig overraskelse, så det nød vi i fulde drag.
På øen nåede vi også en tur i højderne med en tovbane. Det havde vi ikke behøvet.
Så gik turen hjemad til Kyoto igen.  

Krig og atom bombe.

Vi startede igen kl 6:30 med metro og så Shinkansen til Hiroshima Vi var fremme på ingen tid små to timer.
Den offenlige trafik er ikke til at sætte en finger på, det eneste man kunne have lyst til, er at det er svært at læse japansk og ikke meget er oversat, men så træder japanernes store hjælpsomhed ind.

Man får ondt i maven, når man tænker på den bombe (kælenavn den lille dreng) flyet var navngivet efter flyveren mor Enola Gay. .......  den blev kastet den 6 august 1945 kl. 8:45 i en højde af 580 meter
man tror at ca. 350.000 mennesker kiggede på da den faldt, det så først ud som om solen faldt ned. På under et sekund var  og en hel by lagt øde. 70.000 bygninger, 80.000 mennekser,  eftervirkningerne tog yderligere 60.000 med i døden.
Tilbage i byen stod skelettet af det som idag er mindesmærket Atom bombe domen.
Mavepinen får man ved tanken, og ondt langt ind i sjælen.
Vi snakkede en del om hvad var rigtig og ikke, det fik en verdenskrig til at ende. På en alm bombetogt i Tokyo døde  omkring 20.000. Krigen skulle sluttes men men men.
Meget find mindepark og museum, som Jørgen besøgte, men jeg kiggede på parken med børn som spiste deres madpakker. De viste mig at livet fortsætter, og som der sted på et tempel.
Lad os opdage underet af fødslen og finde glæden ved livet....  

Atom Bombe Domen.
Det var lige over dette bygningsværk at bomben blev kastet, derfor var det nærmest det eneste som stod tilbage. 

Freds minde parken, her set i en akse til Atom bombe Domen 

Her mit lille fristed, mens Jørgen så på Museet om bomben. Det er livs bekræftende at se glade og dejlige
børn,  alle have madpakke, the i dunken og et lille tæppe med. Træet til venstre er et Ahorn træ.

 

Vi køre efter to dråber vand, søndag den 26 okt.

Først metro, så shinkansen, så tog, så båd, så bus.
Vi startede kl. 6:30 i morges og hjemme igen 20:30.
Vi har været på øen Teshima, hvor vi besøgte Teshima Art Museum. Tak til Anja for hendes gode forslag.
Museet er bygget som to store dråber vand som ligger i et smukt kuperet landskab med rismarker omkring.    
Du kommer ind i denne dråbe skal, det er helt ubeskrivelig. Der er helt stille på nær lyden fra naturen, som kommer gennem to store åbne huller. På hele det store gulv er der her og der vand dråber, som løber sammen og skilles igen. Naturen i evig bevægelse.
Hele filosofien må I få senere, da vi i morgen tager afsted på samme tid for at tage til Hiroshima.
se billederne ... det er fantastisk.

Her står Jørgen og jeg og bliver spejlet i billet kontorets store rude. 

Man må ikke fotografere, men vi snød lidt da vi stod uden for bagefter. her et kig in i museet. det er mega stort. der er en ikke lyd derinde..... så stort. man går rundt på strømpefødder, man kan sætte sig og filosofere... man kan studere vanddråber som bevæger sig væk og som kommer op af bitte små huller i gulvet..... 3,5 time hver vej, alle minutterne vær. 

Her ser I de to dråber, den til venstre er butik og cafe. Den store er i midten som ikke kan ses helt i sin fulde udstrakning. Til højre billedkontoret i den firkantet boks. Sikken en oplevele.   

Yumeno bringer os til tops. lørdag den 25 okt.

Jeg glemte at fortælle, at jeg jo spurgte vores søde guide, om jeg ikke måtte komme på besøg hos hendes mand. Hun fortalte, at han ikke var til besøg og af fremmede. Men hun ville snakke med ham, og jeg skrev så lidt til hende om mit virke i en mail i går aftes, så jeg håber at det vil lukkes, det vil være så stort.
Solen skinner stadig og idag tog Yumeno os op til en bjergtop med udsigt over byen. meget flot og anstrengende at gå stejlt op. Men sikken udsigt at komme op til. helt vildt. her spiste vi den medbragte frokost og nød at få pusten igen. Vi var heldigvis tidlig ude, for på vejen ned kom der mange, som var på vej op.
Vi besøgte så det hvide tempel Ginkakuji Temple, det var bygget af et oldebarn af det gyldne tempel. Oldebarnet ville også skabe noget stort som oldefarderen, men havde dog ikke penge til at putte sølvet på. Det fik det aldrig, men stedet er skønt idag g udnævnt til The world Cultural Heritage site. Her var en skøn skøn have med revet sand, sø, som en sand have skal have og med en lille vandløb og en ø i. smukt smukt smukt. Her kigger Jørgen på fint revet sand, Jørgen nyder at være her i Japan, for her går der altid en og fejer blade op. Det er også en passion Jørgen dyrker, til glæde for mange i Nyker.

Jørgen i sølvtemples have. 

Frokost med udsigt over Kyoto by. I ser her Jørgen og Yumeno 

Solen skinner og vi ser de store Huse. Fredag den 24 oktober

Japan specialisten forærede os en rundtur til tre af de vigtigste bygninger i byen.
Vi så The golden Pavilion - Rokuon-Jl Temple. dette pragtfulde hus , belagt med 24 karats guld som blev bygget af den 3. shogun i Muromachi perioden (ca. 1397). han kaldte det Kitayama-den.
som symbol på det sande land af Buddha på jorden. En sindsforvirret munk brændte det hele ned i 1950.erne, så dette er en kopi, men havde alle tegninger m.m.
På vores tur havde vi en skøn humoristisk kvindelig guide. Som gjorde turen rigtig god , på trods af alle de mennesker som også skulle se dette pragthus.
Hun fortalte at hendes mand var kimono maler, han designede stoffet selv og malede og gav det så videre til de som skulle sy kimonoen, og så videre til pengemændene som var der der blev tjent penge. I japan går de fleste kvinder hjemme fortalt hun , og de styrede hele økonomien. Hun sagde, hun fik sin mands penge og havde også sine egne, og manden fik lidt lommepenge..... stort smil

Den skønne gyldne bolig for en shogun.  

 

Kyoto ved aftentide

Yumeno kom til vores hotel og viste os en del af denne store by på 1,5 mil.
Hun vista os store og små gade vi gik gennem overdækkede markedsgader og kom ned til floden, som var meget charmerende, da de gamle huse var intakt , dejligt at se.

Vi slutter af med god kaffe og kage.... 

Kyoto here we come.

JA, det går vist ikke helt som det skal.
nu prøver jeg med et billed og lidt tekst, hvis det går godt, kommer der mere i morgen.
men men som Barbara siger liver er en læring.

Turen med Shinkansen var en god oplevelse. vi mødte op og stillede os i køen og ind kom dette imponerende tog, som viste sig at have så god plads var så rent og alle med passagere så venlige og hjælpsomme.
Japan er så ren, det er en stor fornøjelse. Det er alle steder og står man med et kort så står der også en japaner og spørger om man kan hjælpe, vi har noget at lære.

Shinkansen køre ind. 

Jørgen står og venter

Heifei dag 2

Til venstre David med silkeprøverne.
Men det ser ud til at jeg kunne idag, og jeg sender den kun en gang, ikke noget med at trykke en masse gange , skal nok ende med at kunne.
Kan stadig ikke få fat i billedet og lave formatet rigtigt.
Så david er noget slank.
Han joker dog en time morgen og en aften,  han er fit for fight. Dog ikke så tynd.
Stort knus til jer
Knus nu vil vi gå tilbage til vores værelse og nyde ebogen og lidt arbejde.
I morgen skal vi i en park med david og hans lille familie, her er der forskellig underholdning. Det skal nok blive sjovt, og om aftenen kommer de her til afskedsmiddag.
Søndag morgen tidlig afsted til Shanghai  og så Tokyo. Nye oplevelser venter.
Knus til jer alle
Mor/Bente

Jørgen nyder det her, han kan ryge alle steder. 😜☺️

Dag 2 i Kina.

Kina udvikler sig så meget. Den lille by på 1,5 mil som barbara og jeg besøgte for 11 år siden har nu 6mill.
David hentede os i lufthavnen og vi kendte straks hinanden. Stadig så sød og rar og mild.
Idag har vi kigget på stoffer og fundet fine kvaliteter som kan være spændende nyheder.
Vi bor på skønt hotel og vi bliver serviceret af David. I morgen rundvisning i byen og selvfølgelig arbejde. Middag med Davids familie. Hans søn er 8 snart 9 år. Det glæder vi os til.
Når vi skal sende og modtage mails, forgår det i hallen på hotellet. Så der bliver ikke lavet så meget blok her.
Stort knus til jer alle
Fra Jørgen og Bente


Bente Hammer
Håndtrykte Textiler
Nyker Hovedgade 32
3700 Rønne
Tlf. +45 56 96 33 35
Mobil: + 45 29 65 19 35
www.bentehammer.dk

Københavns lufthavn

Københavns lufthavn. Timer med afslapning og mange sommerfugle i maven som kredser i rundkreds om al det vi nu skal til at opleve.

En hver stor tur starter med at kramme Varmings dejlige piger på vej op til sikkerhedstjek.

Jørgen har dyrket avisen men tiden er også gået med studere de gode guider vi har med. I vil høre mere.

Turen er Munchen, Beijing, Hefei - David. Spændende at skulle møde David igen efter 10 år.

En hilsen til jer alle kære fra Jørgen og Bente