Den offenlige trafik er ikke til at sætte en finger på, det eneste man kunne have lyst til, er at det er svært at læse japansk og ikke meget er oversat, men så træder japanernes store hjælpsomhed ind.
Man får ondt i maven, når man tænker på den bombe (kælenavn den lille dreng) flyet var navngivet efter flyveren mor Enola Gay. ....... den blev kastet den 6 august 1945 kl. 8:45 i en højde af 580 meter
man tror at ca. 350.000 mennesker kiggede på da den faldt, det så først ud som om solen faldt ned. På under et sekund var og en hel by lagt øde. 70.000 bygninger, 80.000 mennekser, eftervirkningerne tog yderligere 60.000 med i døden.
Tilbage i byen stod skelettet af det som idag er mindesmærket Atom bombe domen.
Mavepinen får man ved tanken, og ondt langt ind i sjælen.
Vi snakkede en del om hvad var rigtig og ikke, det fik en verdenskrig til at ende. På en alm bombetogt i Tokyo døde omkring 20.000. Krigen skulle sluttes men men men.
Meget find mindepark og museum, som Jørgen besøgte, men jeg kiggede på parken med børn som spiste deres madpakker. De viste mig at livet fortsætter, og som der sted på et tempel.
Lad os opdage underet af fødslen og finde glæden ved livet....
 |
| Atom Bombe Domen. Det var lige over dette bygningsværk at bomben blev kastet, derfor var det nærmest det eneste som stod tilbage. |
 |
| Freds minde parken, her set i en akse til Atom bombe Domen |
 |
| Her mit lille fristed, mens Jørgen så på Museet om bomben. Det er livs bekræftende at se glade og dejlige børn, alle have madpakke, the i dunken og et lille tæppe med. Træet til venstre er et Ahorn træ. |
Voldsomt. Stærkt. Flot.
SvarSlet