Yumeno bringer os til tops. lørdag den 25 okt.

Jeg glemte at fortælle, at jeg jo spurgte vores søde guide, om jeg ikke måtte komme på besøg hos hendes mand. Hun fortalte, at han ikke var til besøg og af fremmede. Men hun ville snakke med ham, og jeg skrev så lidt til hende om mit virke i en mail i går aftes, så jeg håber at det vil lukkes, det vil være så stort.
Solen skinner stadig og idag tog Yumeno os op til en bjergtop med udsigt over byen. meget flot og anstrengende at gå stejlt op. Men sikken udsigt at komme op til. helt vildt. her spiste vi den medbragte frokost og nød at få pusten igen. Vi var heldigvis tidlig ude, for på vejen ned kom der mange, som var på vej op.
Vi besøgte så det hvide tempel Ginkakuji Temple, det var bygget af et oldebarn af det gyldne tempel. Oldebarnet ville også skabe noget stort som oldefarderen, men havde dog ikke penge til at putte sølvet på. Det fik det aldrig, men stedet er skønt idag g udnævnt til The world Cultural Heritage site. Her var en skøn skøn have med revet sand, sø, som en sand have skal have og med en lille vandløb og en ø i. smukt smukt smukt. Her kigger Jørgen på fint revet sand, Jørgen nyder at være her i Japan, for her går der altid en og fejer blade op. Det er også en passion Jørgen dyrker, til glæde for mange i Nyker.

Jørgen i sølvtemples have. 

Frokost med udsigt over Kyoto by. I ser her Jørgen og Yumeno