Den sidste dag.

21 november.

Tillykke med fødselsdagen Barbara.  

Farvel til de søde kimonopiger. 

Solen skinnede så dejligt og det var 18-20 grader varmt.

Det var for godt til at blive inden døre og tegne. Defor blev det besluttet at den sidste dag måtte være ude i byens liv. Jeg fik så mulighed for at besøge to museums, det blev det til på gåben og hjem i bus. Endnu flere skønne små huse 

Kyotos museum for design og kundsthåndværk. Det var nordøst  i byen. Museet var stort og rummeligt og meget spændende med en del videoe om forskellige teknikker med tryk og vævning, lak metal. Det var meget fine visninger, det var en stor fornøjelse. Jeg fandt måske et par emner til Svaneke butikken i  museumsshoppen. Meget fin udstilling af traditionel kunsthåndværk og så glædede jeg mig til design afdelingen. tænk den var lukket. Det var surt. Men så er der jo en grund til at komme tilbage. hihihihi

Vejret var så smukt og det var byen også  Jeg havde flere gange fået at vide jeg skulle besøge Kyoto National museum, derfor fortsatte jeg turen dertil. 

Køen var pæn da jeg kom….. 60 minutter…. hvert 2-3 minut kom 15 mennesker ind. 

Mens jeg stod der i den pæne kø, så var køen kommet hen, så jeg stod ude for hele indgangen til det gamle fine museum. Her ser jeg så Grubleren af August Rodin, jeg tænker så , hvilken en, er originalen, for han sidder  jo også så fint bag Glyptoteket I København.  

Som ung var jeg så facineret af Rodin og hans arbejder. 

Jeg kom endelig efter 60 minutter ind til en speciel udstilling, med fantastiske tegninger fra det 15. århundrede. men mange mange menneske…… 

Bus 206 kørte mig tilbage til Gion. 

Jeg ville lige hen og sige farvel til Miki og aflevere noget lego til sønnen, men det var desværre blevet for sent, så hun var taget afsted. Heldigvis klarede vi det på mail. Ja, legoet afleverede jeg jo i butikken.  

Kl. 18 kom Yumeno. Jeg havde bestilt bord på en restaurant, hvor jeg havde set kø både til frokost og til aften i al den tid jeg har været her. .Det var en ris gourment restaurant, i 8 generation.  Det er imponerende med disse familie fortagender. Hver generation skal altså  ikke starte op på ny. Ris chefen havde ikke hørt om Noma som kommer til byen i februar. Han bød dem velkomne. 

menu kortet. 

desserten 

Vi fik så mange forskellige ris typer og en lille smule fisk, det hele var så delikat og smagfuldt. Yumeno var dog lidt nervøs for at hun ikke ville blive mæt, for det var jo små portioner. Hun blev mæt, sagde hun. Vi fik 9 små retter som hver gang blev introduceret.  Vi sad så fint på første sal med udsigt til en oplyst torii port, meget fint. Dejlig aften med snak om mange forskellige ting mellem himmel og jord. 

Kufferten blev med nød og næppe lukket. Idag blev den vejet til 33 kg. Den søde lufthansa kvinde sagde ikke en lyd og den blev indskrevet hele vejen til København. Jeg havde i nat fantaserede om hvor meget det ville komme til at koste……. men nogle gange er man heldig. 

Nu sidder jeg i flyet og har klassisk musik i øret , et glas rødvin og sidder og skriver min sidste blog…. Tak til Barbara for hendes oprettelse af Hammesrejser og tak til jer som har kommenteret min blog. Det har været et sjovt forløb. Jeg har fået skrevet hvad som hændte og fået systematiseret mine billeder, så det er en wind wind. tak til jer alle sammen. 

Jeg kan anbefale jer alle en tur til Kyoto Japan. 

Jeg kunne jo ikke i flyet sende den afsted og sætte billeder i, så nu sidder jeg i Københavns Lufthavn og skal først flyve om nogle timer. 

Tog en taxa til indenrigs på grund af de 33 kg + måske 2 x 4 kg håndbagage. Jeg har tidligere fået skældud, for den korte tur. men her sprang han ud løftede mine 33 kg i bagage rum, og var ikke sur over den korte tur. Han fik gode drikke penge og ros. 

I indenrigs gik det ikke med de 33 kg. men dog alligevel...... En meget sød ung mand var ked af det, han måtte sende 32 kg på båndet men ikke 33.. jeg stod jo der og ømmede mig og fortalte 6 uger i Japan og og og og.....Kan vi ikke pakke lidt om, forslog han så. Han kom med en kasse , og så pakkede jeg ellers om. Han var ualmindelig sød, jeg fortalte hvor glad jeg havde været for min japans tur. Han sagde til mig:  du er kommet til den rette, det er lørdag aften, her er ingen mennesker og jeg har ikke noget at lave og ...... jeg er gift med en japaner. 

Verden er lille og mine 33 kg kan nu komme med hjem.