Ryurei Style The ceremony and Dance performance by Geisha og Maiko. og lige et temple til

Ham hr Hejre skulle have sidder længere nede i teksten, men han ville sidde øverst. Han sad roligt og pudsede sine fjer, midt i livet i parken, dog ude på stenen i søen... men meget tæt på. Han var tryg.   

Dagen var planlagt til at tegne og forberede sig til universitet... Dejlig start på dagen med godt gang i det nye mønster. Før frokost på posthus... Jeg troede jeg vidste hvor det var....men til gengæld kom jeg forbi teateret Gion Higashi Kabukai.  Jeg havde planlagt at se en danse proformens af Geisha er Jeg må indrømme det var røget lidt ud af hovede igen. Nu da jeg kom forbi, så jeg køen og kom i tanke om.......de spiller meget få gange. Sidste gang i går. De har siden 1894 danset dette, som vender tilbage hver efterår fra 1. til 10 november.
Jeg fik billet til  dans men også til the ceremony. Jeg kunne jo prøve det med. Kunne lige nå at gå hjem og skifte sokker, så jeg havde de bedste på. Det er det samme som at have ny pudsede sko på her, Ingrid.
Kl. 13 skulle jeg være der, dette er for turister, må jeg indrømme. Vi kom ind i et lokale med små taburetter, ikke noget med skoene af.  Folk gik så snart de havde drukket ders te og spist en lille kage, den tallerken som den stod på fik man som souvenir. Så kom de næste ind og satte sig.  Foran os på et podie sad der to Geishaer. Vi var jo mange menneske. Det var  derfor det kun de to som sad lige foran podiet der fik lavet teen af de to Geishaer, der sad med guld foldeskærme bag sig. De sad helt stift næsten uden at røre sig, helt rank i ryggen og næsten ingen ansigtsudtryk. Alt var helt kontrolleret. Jeg måtte ikke tage billeder og programmet var solgt ud. Dette er et billed af et billed. Hende til højre laver og røre teen. Hende til venstre tager først den serviet hun har på brystet under kimonoen. I kan se det stikker en lille orange trekant ud.  På den sætter hun så te skålen, som hun lige har fået af geisha  til højre, så går hun med små geisha trippende trin hen foran de to som får serveret. Her drejer hun så skålen to gange og så bliver skålen overdraget. Hun tripper så tilbage op på podiet, mens hun står med ryg til bliver servietten sat ind på plads og så vender hun sig og sætter sig. Den næste te er måske klar og den får så hele samme tur.  Når de to er færdige med teen og kagen går de og det hele starter igen forfra.   Til alle os andre kom kimono klædte kvinder rundt med store te skåle som vi drak af. Jeg drak ganske langsomt af denne hele masive grønne the, (ligner ærtesuppe) og er teblade der er pulveriseret. Det smager meget delikat, stærkt men skønt. Jeg så denne cerimoni mange gange. utroligt at sidde og se disse to unge piger udføre dette som er gjort gennem mange århundreder.
Se dem hvordan de kan bevæge sig i kimonoen som jo er meget lang og i deres små sandaler med tårem og de har hvide bomuldssokker på med to rum i hver. så stortåen er alene.
(jeg har observeret at munkene som jo går rundt i gaderne har lange jenslyner på uldne ofte grå)
Håret er nok en paryk idag, det er sat i store bløde bølger om hovedet. Men helt fast sat. De har  blomster i håret.  De er malet helt hvide i ansigtet og ned af nakken og ryg. Kimonoens hals udskæring bag, bliver trykket langt tilbage, så du kan se hele nakken ned. Kimonoen er foret med en rød belægning i nakken, som lige anes når de går eller danser, meget delikat.  Den hvide sminke gå op i to spidser i nakken.
Obien sidder stramt under brystet, her er der ikke store europæiske bryster. De er stramt snøret under brystet. .....Dette får kimonoærmerne til at falde meget smukt også bagfra.

Til sidst måtte jeg gå da forstillingen var ved at skulle starte. Her snød jeg mig til at fotografere lidt uden blitz. Det er et dejligt kamera Kirsten og Henrik. Batteriet er dog for lille. Det er der råd for. 

Inde i salen sad en nærmest fuld sal flere hundrede mennesker. Her i Japan er mange mennensker ikke noget problem, man vente pænt på hinanden og stiller sig bare op i køen. På den måde glider alt helt naturligt og først of fremmest venligt. Det er en lise at gå rundt her. Står man med et kort, kommer der også en som vil hjælpe. 

Dansen var meget smuk, men jeg skulle vende mig til musikken som jo er skinger i vore øre. jeg kunne jo ikke forstå hvad de sang. De sat 6 på en række på siden af salen. De 3 første sang, meget intens på deres skingre måde og de 3 sidste kvinder spillede på en slags banjo men det lød bestemt ikke sådan. 

En meget stor oplevelse. Der var 6 scener. Jeg turde ikke tage billeder før til allesidst så det er fra det sidste nummer. Taget meget hurtigt og forbudte skud uden blitz. Jeg kan jo godt forstå at man ikke kan have alle disse blitz. 

Utoligt at se dem danse i disse kimonoer som er så lange og ligger hen ad gulvet, hele tiden var de slået op ned ved fødderne og det så så legende let ud. det må kræve så megen øvelse. Som jeg er orienteret er det Geisha og Maiko'er som er i lære som Geisha, det kommer man som 14 årige og er der i 6 år, hvor man ikke må komme hjem ... det er en hård skole og man har svært ved at få nok elever. Hvilket er forståeligt... synes jeg.

Tak for i dag. 

Solen var så dejlig da jeg kom ud kl. 14:30. Jeg besluttede at gå over i min park, hvor der er et dejligt liv altid . Piger og mænd går rundt i kimonoer eller sidder og spiller, eller spiser, man hygger sig meget. Det er en rigtig folkepark, som bliver brugt. 

Søde og dejlige, disse piger, der skal fotograferes og det gjorde jeg jo også. Bagefter ville de have jeg hjalp dem med at tage et billede af dem alle tre. I søen til højre sad der en fin hejre og fulgte det hele med stor ro.

Musik i parken kan være alt lige fra klassisk til japansk og så til Amerikansks Country. Når jeg ser ham er jeg tilbage i min ungdom .... han spillede alle de gode gamle...  meget fint og godt. 

Her gik jeg så videre op til Kyoto Chorakujo-jl Temple, skabt tilbage i 805 og var meget skattet af kejserne gennem tiderne for de meget fine nationale skatte i form af fine Budha figurer. Dem fik man også får lov at kigge på. Fint tempel med klokketårn have og sø med vand som løber og fine gange og mos over det hele. Jeg skulle også op og have billeder af blade som jeg tænker mig at bruge som inspiration... farverne er ved at være så helt gule, orange røde ....

Mange piger går rundt  kimonoer og vil gerne fotografere hinanden, her tråde lige en rickshaw fyr som lige var der øverst i parken. Han tilbyder at tage foto, men så vil pigerne jo gerne have ham på. Han stiller gerne op, og han tager foto af dem. 

Bagefter får de historien om templet, Bare så sødt og kært .... smil og de lyttede på livet løs, der sker meget i parken. 

...............................................herefter gik det hjem lige over gaden.........................................................