Kimono maler i vest Kyoto.

15. november.
Endnu en aftale med Miki, som sammen med en veninde kom og hentede mig ved hotellet kl. 13:30
Vi skulle besøge en kimonomaler som  Mikis veninde havde arbejdet hos.
Masatoshi Tsujimoto og hans kone, som jeg desværre ikke har navnet på. (Det er jo et mandesamfund det japanske). Jeg fik et kort af han, men ikke fra hende.
Mr.  Tsujimoto havde opfundet en teknik som var helt enestående på den måde at jeg aldrig havde set noget tilsvarende. De kunne lave en farvning som lignede det romerene gjorde med at marmorere vægge paneler m.m. Kvinden var så sød og da vi kom, så viste hun hvordan hun gjorde. Det hele var bare så fint forberedt.

Her hælder hun farven ud på bordet

Her sætter hun så de forskellige farver til oven på den store mængde af farve, (som så sort ud, men som viste sig at have mange farver) så hun skabte sådan en blomsterbuket. Herefter trykkede hun en plade ned i massen. trykkede den fast ned . Dun vendte så pladen (som også kunne være et stykke silke) og skrabede med en rakel farven væk og så der et billede og en marmorering. helt uforståeligt, men dybt fascinerende. 

Kimonoer på række, foldet samen. 

Close up på en kimono, det er den teknk beskrevet ovenfor, men også kombineret teknikken Yuzen 

kimonoer på række. utroligt at de kan lave det. Det tage også mange måneder hver kimono, da de skal over og over stoffet igen og igen.Kimonoerne bliver solgt i Tokyo, primært. priserne på de dyreste kan løbe sig op i millioner af yen. ca. 500.000 kr. Som Miki sagde som en japansk Poche.  

Her klædte vi os også i kimonoer, og man føler sig speciel når man har sådan en på. Kimonoen til højre er jo til en ung pige som ikke er gift endnu, det ses på de lange ærmer. 

Her fortæller Miki's veninde om teknikken på denne. Den e startet med at blive viklet på viklebatik, hver lille vikkel var måske som et knappenålshoved. Indfarvet og så begyndte hele processen...al sammen handmade.........De er kunstnere med ikke Kyoto living treasures.... Jeg blev igen begavet med flere små ting.  Efter te og småkager tog vi afsked med to usædvanlige mennesker.