Paneldiskusion i rundkreds.

14. november.
ACAB på universitet. Det var dagen hvor jeg skulle holde det sidste foredrag.
Jeg mødtes med min to tro følgesvende Nao og Yumno på stationen
På universitetet havde vi igen en dejligt bento frokost med lærer og professorer i deres fælles kontor/ spiserum. Universitet har ikke super forhold, må man sige.  Når jeg tænker på, at det er et af de bedste og mest respekterede i Kyoto, hvilket er mig fortalt. Men der er meget hyggeligt. Alle kommer hen og giver mig små gaver, kort og brochure eller billeder af deres egne ting. Prof. Hiroi kom med en bog igen. Det er meget sød og kært. Man bukker meget og takker.

Her ser i en flot studerende med deres frokost.

På værkstederne var der ikke meget aktivitet, men det blev forklaret at eleverne forberedte sig til mit foredrag. Sjovt at se damper rum, deres tryk borde som hang op, vaskeafdelingen, tegne afdelingen, meget foregik på gulvet, og der var pænt rod alle steder. De havde en stor udendørs vaskeafdeling, Tidligere vaskede man ude i åerne. Det må man ikke mere, men har bibeholdt de lange lange kar. Universitet holder høns så der er noget at tegne efter. Der var også en hel væveafdeling, en stor billed kunst male afdeling. .

Rigtig mange ting foregår naturligt på gulvet, man sætter altid sine sko inden man træder op på gulvet, som ofter er hævet. 

Igen en fuld sal og søde og meget unge elever. Jeg valgte igen at holde det i to afdeligner. Efter foredraget kiggede de på en mini mini ACAB udstilling og ACAB bogen Kunsthåndværk på nethinden, de var meget interesseret i ACAB folderen og en god snak begyndte.

Professor Hiroi, Nao og jeg under snak i fordraget. 

ACAB studeres nøje.

Der bliver set, følt og snakket.

Vi rykkede ned i et af elevernes tegne rum, hvor vi så havde paneldiskusion i rundkreds. Det var ualmindeligt hyggeligt og mange ting kom frem, både noget praktisk, hvordan kan man sælge og hvor sælge man.  Men også hvad er kunst og hvad er kunsthåndværk...En diskusion som stadig også forgår i ACAB. En diskusion som vil vare til evig tid. Vi havde den også hos kimonomaleren igår.

Grøn te, bornholmske småkager, og en god snak om Kunst og kunsthåndværk. 

Det var helt utrolig dejligt, og der blev serveret grøn te og spist bornholmske småkager. Søde og forventfulde elever, som er ligeså  søgende, som vi andre var i den alder. Der var så gået frem timer og det var på tide at slutte dagen på universitet.
Inden da på lærerværelset fik jeg megen tak, fordi jeg var kommet og de var glade for de to foredrag.. Det var en glad Bente der senere drog hjem ad.
Dog indtog vi,  Nao, Yumeno og jeg en god gang Sushi inde Kyoto med en dejligt sake til.
Desværre ingen billed af det, men det var godt.