Den sidste Zen have. Ryon.ji

19. november

Det blev ikke helt så tidligt, jeg jeg havde drømt om at komme op, men lidt tidligt ude og nede i bus 12 var jeg. Jeg kørte mod nord vest ud til bjergsiden. Sjovt at køre, morgentidlig igennem byen.  Ikke så megen trafik og mennesker.
Jeg stod af ved endestationen, og herefter lige et par top med bus 59 til Ryon ji templet.
Der åbenbarede sig et sand orgie i efterårsfarver, ahorntræerne stå bare og glæde lige fra det lyseste til det med røde orange. Der var lidt dis da jeg startede ud, men da jeg nåede frem var solen kommet igennem, det er så smukt.
Det er en national klemodie denne flere århundrede gammel. Også her har der været brænd, men have slap uskadt. Zenhaven og den store moshave med den store sø, som tidligere havde mange mandarin ænder som bedstefar Takoi Hata malede på sine kimonoer. Denne have og tempel var det sted, hvor han ofte kom om morgenen og sad og lod sig inspirere.  Zen haven med mure hele vejen rundt, er der for du kun skal se zenhaven. uden at blive forstyrret af træer. (Murene er bygget op af ler kogt i Olie, og derved har muren selv skabt det udtryk den har, da olien kommer ud.) Det skal give ro til sindet. Der er placeret 15 sten i den 25x10 meter store have. Uanset hvor du placere dig kan du kun se 14 af de 15 sten. 15 er det fuldkomne og det er kun Budha. Derfor kan du kun se de 14 sten,  der er bestemt en hel speciel ro her på dette sted.  Når du sidder på kanten har du hele den store smukke sal til te ceremoni i ryggen, med store smukke tush malerier. Der begyndte at komme flere mennesker, så jeg gik videre ud i den store moshave  og hele parken, med den store sø. Det hele så smukt og frydfuldt. Jeg gik fredfyldt videre og tilbage til bussen.

Ved stoppestedet var der et Kunstmuseum i en meget spændende bygning, så det fik jeg også set. Meget fint.
På tilbagevejen, hoppede jeg af og gik hen til familien Hata med et par gaver (tørklæder) og en ACAB bog for at sige tak for den dejlige eftermiddag hos dem i sidste uge. De blev glade og sagde at professor Hirio (som havde lavet kontakten for mig.) også havde ringet og sagt at jeg havde været glad og så fortalte de at restauranten som de havde anbefalet os, også havde fortalt at vi var der. Sikken snakken og netværk  kan gå rundt en en by med 1,5 mill..... Herligt.
Derfra igennem byen hjem på gåben og lidt shopping igen....
Jeg elsker at gå igennem de små gader i denne by, det er så spændende og inspirerende.  det er en utrolig by. Jeg har en masse gode billeder med hjem, synes jeg.

De smukkeste blomster står mange steder og lyser  og trækker mig hen til sig. 

Du  gå om et hjørne og så står du over for gamle små huse, så er så charmerende. El ledninger i masse vis, potteplanter uden for døren. og de fineste træ paneller. En scooter henslængt, en cykel helt over groede af skønne blomster  Der er så mange historier, bare ved at kigge på disse små huse. Om næste hjørne ser du måske en hel moderne by....
Dybt fascinerende. Jeg gik hjem genenm de små gade og mørket faldt på.

Aftenstund 

Jeg fik også nået lige at gå på studiet Ki Yan, men han var stoppet ofr dagen. Den store skærm var de færdige med. De var nu igang med skærme til et tempel. Jeg er stødt på hans tid mange steder i byen. Meget livsbekræftende og sjove.  

Nu nærmer de sidste dage sig og jeg pakkede alle mine indkøb i kufferten, jeg ved ikke hvor jeg skal have mit tøj....smil.....

Lige lidt om busser og klassisk musik

Busseren i Kyoto er en stor fornøjelse. Når man først har fundet ud af det meget fyldte bus oversigts kort med mange farver og mange busser, så er der så meget service i disse busser.
Her til venstre ser I en bus stander. Jeg stod og ventede på nr. 12, den øverste. I kan se at den venstre cirkel er grøn, heri står at min bus snart ankommer og I kan se at bus nr. 80 og 201 og 203 kommer nu. Her er cirklen i højre side grøn. Samtidig står du og høre på den dejligste klassiske musik. Du står under en overdækket fortov. Der er kun en takst. Jeg kørte ca 1/2 time 230 yen ca. 12 kr. Busserne kører hele tiden, så du tænker aldrig på hvornår du skal være der. Inde i bussen fortæller en indtalt stemme på engelsk hvad næste stop hedder. Chaufføren fortæller på japansk det samme. (formentlig).  Samtidig kan du på en skærm over forruden se de næste 4 stop og hvad de hedder. Du er hele tiden orienteret om hvor du er, hvor du er på vej hen. Det er bare så godt.
Er der mange mennesker som skal med, står man i en pæn kø, aldrig skubben eller snyden sig foran. Man går  ind ad midterganen og ud ad fordøren, hvor man betaler sine 12 kr. Busserne er pinlige rene, ingen efterlader affald ... Ingen spytter tyggegummi ud. Du ser ikke en klat tyggegummi nogle steder eller cigaretskud.    
Dejlig by,  hvor man går på de store shopping gader overdækket og der bliver spillet blød klassisk musik, det er dejligt. Står du og skal over gaden ved du, hvornår du skal gå over når det er grønt, for så lyder der et  fuglefløjt, og du kan gå over. Gade tyveri findes ikke.