Kraftfuld Kvinde og ahorn

Miki havde printet kort ud og hvordan busserne så ud og hvor de holdte og hvad tid. Ren luksus i et land som Japan hvor det meste kun står på japansk.  Hun fortalte mig endda at hun tog med på besøget.

Så i morges tidligt kl. 9:30 -Smil-  begav jeg mig til stationen og bus holde pladsen. ca 15 min. Her er stille på denne tid, De fleste butikkerne åbner først kl. 11. dagligkioskerne har åbent, Starbucks,  morgenmadsteder. men ellers sover byen næsten stadig. 

Sjovt at se byen så stille. Efter kl. 20 er der også stille, men jeg må sige at ind i mellem 11 og 20 så er der gang i den.

Jeg skulle nordøst for byen op i bjergene, op langs søen Biwa søen, som Jørgen og jeg kørte op langs på den anden side, da vi skulle besøge den lille ø med tempel ude i Biwa søen.

Målet var et besøg hos Yoshiko Jenzenji  i byen Hieidaira, her bor Miki også.  En lille by midt i bjergene hele vejen rundt. Miki fortalte, at det var mange kunstnere, udlændinge som kan lide denne lille by. Den er tæt på Kyoto, oppe hvor det er lidt køligere og meget smukt. Her så jeg rigtige villaer, dem har vi ikke se mange af.

Vi skulle på den Cafe for at mødes med ejeren af Cafeen som var en skøn stærk kvinde Yoshiko Jinzenji. Quilt, trykker fotograf kok altså en multi kunstner. Meget indspirende at møde hende og være i hendes Cafe, skole, butik, værksted og hjem2. Hun bor på den anden side af Kyoto. Hun over 70 år.

Her har hun Cafe, her laver hun madkurser, alt sammen helt naturligt. Både i hendes kunst og i hendes mad. Hun har boet og arbejde 30 år på Bali. Hun har skrevet mange bøger om quilt, egne billeder, meget flotte. På mange museer osv osv. Flot at være på stedet og mærke den energi hun deler. Se den energi hun har bygget og indrettet huset med. hun lader os høre om det alt sammen.  Hun tænker kreativt, kvalitet og skævt. stærkt. 

Altså hr skulle et billede ind af Yoshiko, men det kunne jeg ikke få systemet til... så ingen stærk kvinde her.

Efter dette dejlige besøg og udvekling af gaver, kørte Miki mig videre op på bjerget. Vi havde forpasset tiden hos Yoshiko,  til World Cultural Heritage site. Enryakuji hieizan. Her satte Miki mig af og hun kørte ned til arbejdet i butikken. Men her oppe stod jeg i et meget stort område med mange templer på tre forskellige områder, men min tid var blot til et område med 4 store templer, klokketårne.

Meget flot og betagende, også koldt her oppe i bjergene. og hver gang man skal i tempel smider man jo skoene og der er ingen varme. Jeg opdagede at i det store temple foran alterene (der var flere), man lægger sig på knæ og beder foran et  lille hegn, man kan ikke komme helt tæt på, men her foran var der lagt store tæpper ud foran hver alter. Jeg ville tæt på selv om jeg jo ikke skulle på knæ og bede, men ville kun kigge, opdagede jeg at tæppet var skønt varmt.  (elektriske tæpper som lignede et alm gulvtæppe, --lykken er el).

Her oppe i højderne er efterårs farverne for alvor ved at komme, Ahorn træerne gløder så det gør ondt.
Klokken var nu allersidt eftermiddag og den sidste bus ville køre, så jeg skulle med. Jeg kommer også tilbage i god tid, selv om det var svært at slippe bladene og farverne.

Så sidder jeg på en stor overvækket kasse og venter på bussen , 20 min før . Jeg havde set, at på den tilsvarende kasse sad der en ældre dame, så jeg tænke - så kunne jeg også...... da jeg havde siddet lidt, kom hun over til mig med en pose og sagde, at nu skulle jeg tage imod. Hun havde en ostebolle og crembolle, jeg skulle bare vælge. Hun smilede så kært. og så sad vi på hver vores kasse og spiste bolle, og gud hvor jeg lige trængte til den.
Jeg havde ingen lille gave eller noget på mig, men da vi gik ind i bussen, gav jeg hende mit kort, sagde det var det eneste jeg kunne give hende og at jeg havde været så glad for bollen. Da hun så stiger ud af bussen, som vi havde kørt i ca 50 minutter. jeg sad bag i og hun foran. kom hun tilbage til mig i bussen og gav mig et håndskrevet stykke papir med hendes data og en indbydelse til at besøge hende. Man bliver da bare så glad, ikke.  
Lille lidt rund kær kvinde, som man kunne se hvile i sig selv - og mild - blød - dejlig.          

 

 Tilbage til Kyoto og bus stations området .   Hvorfor ser vores busstationer ikke sådan ud.